torsdag den 11. marts 2010

Israelsk gadekunstudstilling åbner den 12. marts under Dronning Louises bro


Den 12. marts kl. 16.00 åbnes en banebrydende gadekunstudstilling af den israelske artist Know Hope under Dronning Louises bro. Projektet er et samarbejde mellem Know Hope og organisationen undervejs. Know Hope er i Danmark i forbindelse med værkstedsbesøg hos Edition Copenhagen, hvor han vil lave grafiske værker.

Know Hope og Undervejs vil være tilstede og fortælle om produktionen, og hvad der ellers kommer til at ske henover 2010 i tunnelen under Dronning Louises Bro.

http://www.undervejs.com/

fredag den 5. marts 2010

3000 år gammel bymur er gravet ud i Jerusalem


En 3000 år gammel bymur fra Kong Salomons dage er gravet ud i Jerusalem.
Muren er omkring 70 meter lang og seks meter høj. Fundet indikerer at Jerusalem var hjemsted for en stærk jødisk central regering, som havde de nødvendige ressourcer og mandskab til at bygge massive forsvarsværker allerede i det 10. århundrede før vor tidsregning. Den israelske arkæologen Dr. Eilat Mazar betegner fundet som ”den vigtigste konstruktion som vi har fra Det Første Tempels tid i Israel”.

Den antikke mur er en del af en større arkæologisk udgravning i Ophel-området og udgravningen omfatter bland andet en indre portbygning med adgang ind til den gamle bys kongelige kvarter og et hjørnetårn med udsigt over Kidron-dalen. Forskere fra Hebrew University i Jerusalem står bag den sensationelle udgravning.